IYENGAR Yoga

"Yoga is a mirror to look at ourselves from within"

BKS Iyengar

Om IYENGAR yoga

Iyengar yoga lægger vægt på at skabe balance mellem styrke og smidighed i krop og sind. Dette opnås gennem en række forskellige asanas (stillinger), hvor præcision og sværhedsgrad stiger med tiden, og asanas udføres så anatomisk korrekt som muligt.


Iyengar® metoden er opbygget så der især i begyndelsen lægges stor vægt på stående stillinger, dels for at styrke og smidiggøre kroppen dels forberede den til de mere krævende stillinger, som f. eks. omvendte, siddende og bagud bøjninger. Gennem regelmæssig træning udvikles en sund balance mellem fleksibilitet, styrke, udholdenhed og afspænding.

 

En stabil yogapraksis åbner også op for fokus på åndedrættet. Åndedrætstræning kaldet, Pranayama, øger bevidstheden omkring åndedrættet, medvirker til koncentration og fokus og regelmæssig udførelse af  Pranayama medvirker derfor til at skabe indre ro og styrke nervesystemet.


Desuden gør følgende fire elementer IYENGAR Yoga til noget særligt:

Præcision - gennem præcision og omhyggelighed skabes stabilitet i stillingerne og du vil opleve, at fysisk stabilitet og mental stabilite hænger nøje samment

Redskaber - gennem brug af simple redskaber som klodser, tæpper, bælter, stole mv. styrkes din opmærksomhed på vigtige aspekter i en stilling og kan også bruge til at arbejde med stivhed, skævheder, manglende styrke eller skader i kroppen.

Sekvensering - stillingerne kombineres i sekvenser af stigende sværhedsgrad baseret på deres anatomiske, fysiologiske og mentale indvirkning på krop og sind. Desuden tilpasses til alder, behov og formåen således at selv vanskelige stillinger med tilpasning kan blive tilgængelige for alle.

Stabilitet - anatomisk sikre og stabilte stillinger giver sindet mulighed for at være både afslappet og fukuseret på samme tid. BKS Iyengar beskrev sin metode som "Meditation in action"

® Used with permission of Geeta and Prashant Iyengar, Trade mark owners. 

Se efter dette kvalitetsmærke!

Mærket herovenfor viser at din yogalærer er certificeret IYENGAR® yogalærer.

 

For at starte på uddannelsen til IYENGAR® yogalærer skal man have dyrket Iyengar yoga i mininum 3 år. Herefter starter den egentlige uddannelse som strækker sig over 3 og først efter i alt 6 år kan man ved bestået eksamen opnå fuld certificering på det første niveau og kalde sig IYENGAR® yoga lærer. (Introductory Level)

 

Der findes herfter adskillige uddannelsestrin at arbejde videre mod som IYENGAR® yoga lærer. For at bevare retten til at kalde sig IYENGAR® yoga lærer skal man hvert år dokumentere at have modtaget minimum 20 timers undervisning fra lærere med et højere certificeringsniveau end en selv, således at man hele tiden videreudvikler sig og opretholder en høj standard i undervisningen.